Spændende etagebyggeri
Varm og moderne arkitektur

Østeråparken er et spændende etagebyggeri på grænsen mellem by og en kommende park, der giver udsigt til det bedste af begge verdener. Du kan læse mere om projektet med Åparken og åbningen af Østerå her.

Boligkomplekset består af to separate etageejendomme, der tilsammen danner et L. Bygningerne har springende højder, ligger forskudt af hinanden og er bygget i skiftevis hvid beton og gyldent tegl med trappeopgange i bruneret aluminium.

Altaner og vinduer er også udført i bruneret aluminium og skaber på den måde et spændende spil i facaden, der får bygningen til at fremstå meget imødekommende.