Lyse lejeboliger i naturskønne omgivelser
Med stor solrig altan

Østeråparken byder på 200 skønne lejeboliger på Godsbanen i Aalborg – en attraktiv ny bydel, der er skudt op blandt togskinner og lysmaster og nu byder på grønne oaser og på sigt den fritlagte Østerå.

Lejeboligerne er veldisponerede og indbydende med lyse trægulve og store vinduespartier fra gulv til loft, der lader dagslyset strømme ind.

De har indbyggede skabe, der gør det let at møblere dine værelser, og mange af dem er desuden indrettet med et ekstra 3 m2 opbevaringsrum i forlængelse af soveværelset, der er oplagt at bruge som walk-in-closet.

Hver bolig har sin egen store, solrige altan ­– eller terrasse i stueetagen – ud mod det hyggelige gårdmiljø og den kommende å. Altanerne er afskærmet med glas, der giver læ, udsigt og et elegant udtryk på én gang.

For at sikre mere privatliv er en af siderne holdt i en varm, bruneret aluminium.

Østeråparken byder både på mindre 2- og 3-værelses lejligheder samt større 3-værelses lejligheder, der ud over altanen også har fransk altan i begge værelser. Der er altså plads til både børnefamilier, studerende, par og singler, hvilket skaber masser af liv og dynamik.

Se de to flotte prøveboliger herunder, eller kig forbi til åbent hus

  • Udsigten

  • Stue

  • Køkken

  • Køkken

  • Værelse

  • Værelse

  • Værelse

  • Badeværelse

  • Badeværelse

  • Altan

  • Altan

Herover ses Type G1 – Åparken 18, 4. sal, lejlighed 4

  • Stue

  • Køkken

  • Køkken

  • Køkken

  • Værelse

  • Værelse

  • Badeværelse

  • Badeværelse

  • Skabsvæg i gang

  • Altan

Herover ses Type C – Åparken 18, 1. sal, lejlighed 2

Se video fra prøveboligen

Læg mærke til detaljen

Intet er overladt til tilfældighederne

Det er ofte de små ting i hverdagen, der giver smil på læben. I Østeråparken er der tænkt over de små detaljer, der giver dig en lettere, sjovere og mere behagelig hverdag.

I køkkenet er både køle-/fryseskab og opvaskemaskine skjult bag skabslåger, så køkkenet fremstår stilrent. De grebsfri overskabe har ekstra højde med tre hylder, så du også sagtens kan finde plads til dine champagneglas og fine høje vaser. Opvaskemaskinen har desuden et lavt støjniveau på kun 42 dB. Det er lavere end normal tale, så du ikke bliver forstyrret, når du slapper af i stuen efter aftensmaden.

På badeværelset kan du glæde dig over softclose på toiletsædet, så brættet lukker stille og roligt. Der er også lavet et stik i skabet under vasken, hvor du kan oplade din eltandbørste, barbermaskine osv. direkte på hylden.

Derudover er der en række smarte tekniske detaljer i lejlighederne. Ringer det på døren, kan du for eksempel tjekke, hvem det er, på video-dørtelefonen, inden du lukker dem ind. Du har også en udendørs stikkontakt på altanen/terrassen til en hyggelig lampe, terrassevarmer eller hvis du bare skal have strøm på telefonen.

Fælles gårdrum

  • FÆLLES GÅRDRUM

  • FÆLLES GÅRDRUM

  • FÆLLES GÅRDRUM

  • FÆLLES GÅRDRUM

Parkerings muligheder i Østeråparken

  • Afstand til parkeringshus

  • Parkeringshus

Har du bil kan du vælge en af de 22 lejligheder, der har en parkeringslicens til det nærliggende parkeringshus ”Q-Park Aalborg Campus” på Kielersvej 11. Her kan din bil stå i tørvejr under tag og du slipper for at skrabe is af ruden om vinteren. Lejligheder med parkeringslicens til parkeringshuset fremgår af ”Planer og priser”.

Du kan også leje en af Østeråparkens 49 parkeringslicenser til terrænparkering, der giver dig mulighed for at parkere på grundejerforeningens område. Foran Østeråparken etableres en stor parkeringsplads, som kan benyttes med en terrænlicens.

Terrænlicenserne kan lejes for 325 kr. pr. måned og udlejes efter først til mølle princippet. Kontakt DEAS, hvis du ønsker en parkeringslicens.

DEAS_v2